
Hvem er jeg?
Mit navn er Lenette Munk Nielsen og er født i 1980.
Jeg er gift med Kenneth og sammen har vi 3 dejlige børn, Victor, Emmelina og Julius.
Jeg er uddannet pædagog i februar 2015, med sundhed, krop og bevægelse som linjefag.
Det har nok altid lagt lidt mellem linjerne når jeg kigger tilbage at jeg skulle arbejde med børn. Jeg har i en stor del af mit liv arbejde med børn, først som barnepige hos flere familier da jeg boede hjemme hos mine forældre og senere 2 år som ung pige i huset hos to forskellige familier.
Efterfølgende tog jeg uddannelsen som frisør, og arbejde 9 år i alt i branchen.
Efter jeg stoppede som frisør arbejdede jeg på en skole og aflastningshjem for handikappede børn, samt var aflaster for en pige fra Århus Kommune, inden jeg startede på pædagogseminariet.
Da mine egne børn var små, underviste jeg flere ‘mor, far, barn hold’ i gymnastik.
Efter jeg blev færdig på seminariet, har jeg arbejdet som pædagog i en vuggestue i 6 ½ år, samt næsten to år i en børnehave med de mindste børnehavebørn.
Jeg er stolt af at være pædagog og har aldrig fortrudt min uddannelse. Jeg får hver dag lov til at arbejde med det, jeg holder allermest af; nemlig børn.
Jeg sætter stor pris på hver dag at få lov til at tilbringe min hverdag i selskab med de skønneste børn og være med til at give dem de allerbedste muligheder for at udvikle sig til robuste børn og få en god start på livet.
Jeg brænder for at give børnene i min pasningsordning det allerbedste.
Både tryghed, varme, nærvær og opmærksomhed men også læring og træning af sociale kompetencer.
Ledige pladser
Der er rift om pladserne hos de private pasningsordninger i Herning Kommune, så det er en god ide at blive skrevet på venteliste i god tid. Hos Hjerterummet tilbyder jeg, at jeres barn kan blive i pasningsordningen indtil det fylder 4 år. I Hjerterummet modtager jeg helst ikke børn yngre end 9 mdr.
Ønsker I at jeres barn skal i privat pasning hos Hjerterummet, eller har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte mig for at høre nærmere ang. ledige pladser på telefon 28765746.