Vores dagligdag

Vores dagligdag

Vi starter hver dag indenfor, det er her vi siger godmorgen, er tæt på hinanden og intensiv kan arbejde med de sociale kompetencer. Her øver vi at lytte, vente på tur og give plads til hinanden.

For at et barn kan lære, skal det føle sig tryg og godt tilpas. Jeg sørger for at hver enkelt barn hver dag føler sig set, hørt og at alle børnene føler sig som et værdsat medlem af vores lille gruppe.

Vi vil bruge vores kroppe, og lære igennem vores kroppe, dette vil foregå både inde som ude.

Udeliv vil være en stor del af vores dagligdag. At få frisk luft, bruge sin krop og være kreativ er meget vigtig og derfor bruger vi udeliv til at få udfordret kroppen og finde på sjove ting, også giver det rig mulighed til at træne sociale kompetencer og sproget samtidig. Vi vil være en del ude (også selv om det regner).
Vi vil undersøge naturen, lærer om naturen og se hvad den kan.
Vi vil tage på tur ud af huset og opleve. Tage ud i det fri med vores madpakker.

Inde vil der også være plads til at børnene kan udfordre deres krop fysisk, men også de lidt mere stille aktiviteter som forskellige krea og andre gode lege.
Jeg vil hver måned køre et lille tema ud fra Herningmodellen, som er en del af en politisk vedtaget inklusionsstrategi i Herning kommune. Med Herningmodellen sigter man i mod at indfri følgende mål som:

  • Trivsel
  • Alle børn skal være en del af fællesskabet
  • Alle børn skal blive så dygtige de kan
  • Alle børn har ret til at vokse op så tæt på et normalt hverdagsliv som muligt.

Med disse overordne mål vil temaer tage udgangspunkt i, forskellige aktiviteter, læsning, sange og månedens ord, alt sammen noget som vil være med til at fremme barnets trivsel, sociale fællesskaber, forståelse både sprogligt, men også kognitiv.

Om eftermiddagen vil børnene stå op løbene fra deres lur og her vil der være plads til masser af hygge og leg inden vi siger tak for i dag.


Ledige pladser

Der er rift om pladserne hos de private pasningsordninger i Herning kommune, så det er en god ide at blive skrevet på venteliste i god tid. Hos Hjerterummet tilbyder jeg at jeres barn kan blive i pasningsordningen indtil det fylder 4 år. I Hjerterummet modtager jeg helst ikke børn yngre end 9 mdr.

Ønsker I at jeres barn skal i privat pasning hos Hjerterummet eller har I spørgsmål er I meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmer information ang. ledige pladser på telefon 28765746.